BOOK ONLINE
FORSIDE
BØRNEVENLIG
VORES MAD
FERIEOPHOLD OG PRISER
KURSUSOPHOLD OG PRISER
KØRSELSVEJLEDNING
AKTUELLE TILBUD
ATTRAKTIONER OG ANDRE LINKS
OM OS
KONTAKT @

Links til attraktioner, seværdigheder og andre Danhostels.
Afstand fra
vandrerhjemmet
          Beskrivelse  
Djurs Sommerland 23 km

Ohøj! Leg i sigte. Nyd udsigten til en forlystelsespark i international klasse fra toppen af verdens femtebedste rutschebane, Piraten! Med mere end 60 forlystelser har Djurs Sommerland alt, hvad legebørn overhovedet kan ønske sig – fra sjove og hyggelige familieforlystelser til en hæsblæsende tur i Danmarks største og hurtigste rutschebane.Som en af landets topattraktioner har Djurs Sommerland hvert år splinternye oplevelser til små og store legebørn. Sidste år fik I Klatrebjerget og to nyheder i parkens imponerende Piratland, Piratfisken og Det Skøre Kompas. I 2010 står årets største nyhed igen i Piratland, hvor det sjove droptårn Sablen giver både landkrabber og søulke sug i maven. Når den danske sommer leger med, er der også masser af bølgegang i parkens kæmpestore Vandland, hvor vandhunde skvulper over af grin i rutschebaner, bølgebassiner og på vandlegepladsen Hawaii. Så tag legebørnene under armen og nyd årets bedste dage sammen midt på Djursland. Der er fri adgang til alle forlystelser, når entreen er betalt! 

 

Kattegatcentret 15 km Opdagelsesrejse med store hajer – prøv det, hvis du tør. Der er gyset, når du bevæger dig ned i tunnelen og befinder dig få centimeter fra rokkerne og de store, frygtindgydende sandtigerhajer.
Opbygningen med to vanddybder betyder, at hajtanken kan rumme både voksne hajer samt hajunger og andre af koralrevets smukke farvestrålende fisk.
Kattegatcentret har fundet den allerbedste historie til at fortælle om livet i havet. Nemlig hajernes historie. Aldeles fascinerede dyr! Det er altid et sikkert hit at iagttage hajerne.
 
Skandinavisk Dyrepark 30 km Skandinavisk Dyrepark ligger ved Kolind midt på Djursland. Dyreparken er kendt for de overvældende parker til isbjørn, brun bjørn, ulv og elg. Oplevelsen af isbjørn, brun bjørn, ulv og elg er enestående, men Dyreparken kan dog også byde på mange andre spændende dyreoplevelser. I alt er der ca. 300 dyr fordelt på mere end 20 nordiske arter.
I Skandinavisk Dyrepark får man nemt en dag til at gå med at nyde dyrene, deltage i aktiviteter, lege på legepladsen, – og ikke mindst besøge Caféen og Dyrepark butikkerne.
 
Ree Park - Ebeltoft Safari 35 km Kom tæt på dyrenes verden i Ree Park – Ebeltoft Safari.
Vi glæder os til at byde velkommen til vores  løver i det nye løveanlæg – som er et af Europas største.
Du kan tage med guide på jeepsafari og komme helt ind på savannen blandt giraffer, zebraer og mange andre spændende dyr. Du kan også nyde udsigten til sortbjørne og bisoner på den Nordamerikanske prærie, gå tur blandt lamaer på den Sydamerikanske pampas, ride på Asiens kameler eller opleve de store elge på Europas slette.
Du og din familie kan sagtens bruge en hel dag blandt dyr, aktiviteter og natur i Ree Park – Ebeltoft Safari.
 
Gammel Estrup - Dansk Landbrugsmuseum 36 km Dansk Landbrugsmuseum er det statslige/nationale museum for landbruget, dets følgeindustrier samt landbobefolkningen. Gennem mere end 6.000 år har landbruget været omdrejningspunktet for det danske samfund. 8.000 kvm med udstillinger og samlinger, hvor man kan følge udviklingen fra bondestenalder til i dag 70 ha land med marker, dyr og kulturplanter. Få blandt anden viden om Studiesamlinger af redskaber og maskiner, center for den levende Kulturarv, den gamle smedje, bigården, landbrugsbotanisk Have, æbleplantagen, museumsbutik og bogantikvariat.
 
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet 36 km Herregårdsmuseet er stedet, hvor man året rundt kan opleve aktiviteter og udstillinger om det liv, der har været og er på de danske herregårde. Museet har til huse i hovedbygningen på den smukke, gamle herregård Gammel Estrup.
Besøg Gammel Estrup og se den store udstilling, nyd den blomstrende barokhave eller kom til nogle af de mange spændende aktiviteter som afholdes på herregården året igennem.
 
Fregatten Jylland 44 km Helt specielt – og uden for Djurslands historie - finder vi Fregatten Jylland. Verdens længste træskib og i dag beliggende ved Ebeltoft. Her har det ligget siden 1960 og i dag gennemført restaureret. Skibet blev oprindelig bygget på Orlovsværftet i 1860 og i 1864 deltog det i slaget ved Helgoland. 10 år senere blev det kongeskib, og helt til 1908 indgik det i flådens tal.
Oplev hvordan træskibe bliver halet på bedding, repareret og sendt til søs igen på Fregatten Jyllands eget træskibsværft. Værfets skibstømrere, smede og malere vedligeholder Fregatten, og det er en fornøjelse at se det smukke håndværk overalt om bord. Fregatten Jylland er en unik maritim turistattraktion omgivet af små og store træskibe, der dagligt lægger til i Fregat Havnen med dens smukke atmosfære. Der er løbende udstillinger, foredrag, koncerter og drama i Prinsgemal Henriks Hal med udstillingsrum, et auditorium og kursusaktiviteter året rundt.
 
Auning Kart Park 39 km Ønsker du fart og spænding så er Auning Kart Park et besøg værd. Gokartbanen er en oplevelsesbane, hvor ens køreteknik bliver udfordret. Man vil opleve en gokartbane, hvor det ”stinker” af køreglæde, spænding og dramatik. Auning Kart Park er ikke bare en flad bane, men er som den eneste udendørsbane i Danmark anlagt med niveauforskelle og udfordrende sving, alt dette uden at der er givet køb på sikkerheden. Gokartbanen ligger i naturskønne omgivelser, hvor der er gode faciliteter til dem i familien, der ønsker at følge aktiviteterne på sidelinjen. Auning Kart Park har også gokarts til børn og 2-sædet gokart til 1 voksen og 1 barn (eller 1 handicappet).
 
Lübker Golf Resort 22 km Lübker Golf Resort® handler om kvalitetstid. Derfor slipper du for at bruge din sparsomme fritid på havearbejde og vedligeholdelse, men kan i stedet koncentrere dig om at slappe af, spille golf eller give dig i kast med nogle af de andre aktiviteter sammen med familien, vennerne og eventuelle forretningsforbindelser. Det subtropiske badeland, det lækre spa- og fitnessområde, den finske sauna og det canadiske vildmarksbad og restauranterne er blot nogle af de tilbud, der garanterer, at ingen i familien kommer til at kede sig – også selv om de ikke deler passionen for golf.
 
Djurs Golf Pay & Play 22 km  Som navnet siger så betaler du bare, hvorefter du kan gå direkte ud at spille på en rigtig golfbane. Har du lyst til at vide lidt mere om golf inden du går ud på banen, så tilbyder vi gratis introduktion til alle som ønsker det. Har du ikke lyst til at komme ud på banen med det samme har vi gode træningsfaciliteter, både i det fri og i vores 300 kvadratmeter store indendørs træningshal, hvor du er velkommen til forberede dig.
 
Randers Regnskov 56 km Et besøg i Randers Regnskov er en totaloplevelse. En oplevelse som mærkes og sanses i hele kroppen. Du færdes i samme rum og i samme klima som dyrene og planterne. Og du kommer helt tæt på, fordi mange af dyrene lever frit i de tre kupler. Med mere end 250 dyre- og over 450 plantearter sker der hele tiden noget nyt.
 
Munkholm Zoo 28 km Dyreoplevelser i øjenhøjde!
Munkholm Zoo ligger i fredfyldte omgivelser på Djursland. Zoo’en byder på heldags oplevelser for familien med mange tilbud til dyrevenlige børn, som blandt andet kan klappe en kanin, røre ved en ged, stryge en vild serval over ryggen, mærke på en slange eller ride en tur på en pony.
Med mere end 85 forskellige arter fordelt på over 400 dyr er I garanteret en spændende dag. Tag med dyrepasserne rundt, når de vilde dyr bliver fodret, og hør om hvordan det er at arbejde med dyr. Vær også med når dyrepasserne viser de “tamme” vilde dyr frem, og fortæller om dem.

 
Dansk Motor & Maskinsamling 9 km Dansk Motor- og Maskinsamling giver et godt overblik over  mekaniseringen i årene fra ca. 1890 - 1970 indenfor landbrug og industri. Samlingen rummer talrige former for motorer, dampmaskiner, traktorer og meget mere af stor værdi for folk med interesse for mekaniseringens udvikling. Vægten er fortrinsvis lagt på motorerne - da det nok er disse der har haft den største indflydelse på industrialiseringen af vort samfund.
 
Fjordcentret 42 km Fjordcentret er familiens legeplads. Her får familien anderledes og overraskende oplevelser, hvor det er muligt at komme helt tæt på. Tæt på naturen, tæt på udfordringer og ikke mindst tæt på hinanden.
En dag på Fjordcentret byder på indtryk, sanseoplevelser og sjove ansigtsudtryk. Hvis I får tid, så læg mærke til ansigter der er fulde af overraskelser, begejstring, spænding, undren, forbavselse, koncentration, glæde og måske også væmmelse. For det er jo ikke hver dag, at Farmor klapper en krappe, at sønnen flår en fisk, at far sliber sten eller moster står i et par waders midt ude i fjorden.
Fjordcentret har noget for enhver smag, så uanset om du er til stille sysler i naturværkstedet med uld, papir og siv, en kanotur i fjorden eller en vandraketdyst, så finder du hele paletten på Fjordcentret, og alle kan være med!

 
Djursland for fuld damp 36 km Den gamle STATION i Allingåbro oser af hygge og nostalgi. Den hyggelige atmosfære sætter tiden lidt i stå. Aktiviteterne står i fortidens tegn: Skinnecykling er mulig fra 0 til 17 km.  jernbanespor af ældre dato. Kanosejlads på Alling Å. Udstillinger fra før verden var af lave. Mini-tog for de mindre.
 
Stenvad Mosebrugscenter 16 km Stenvad Mosebrugscenter skildrer tørvegravningens historie
Følg tidslinjen fra man brugte tørv som brændsel - til industrialiseringen - og frem til i dag.

 
Djurslands Museum og Dnsk Fiskerimuseum 12 km Djurslands Museum blev grundlagt i 1917 som et lokalhistorisk museum, der beskæftiger sig med områdets kulturhistorie fra den ældste oldtid helt op til nutiden. Museet har til huse i en tidligere købmandsgård, opført i 1700- og 1800- tallet.
Dansk Fiskerimuseum er et kulturhistorisk specialmuseum med de indre danske farvande som virkeområde. Museet blev grundlagt i 1888 af Dansk Fiskeriforening. Efter at samlingen havde været udstillet på forskellige steder i København blev den deponeret og udstillet på Nationalmuseet i Brede. I 1981 deponeredes samlingen på Djurslands Museum, og i 1982 åbnede Dansk Fiskerimuseum sin første udstilling i Grenaa.
Put & Take Hammelevgaard Ørredvand 12 km 16.000 m2 sø, offentligt fisketegn ikke nødvendig.
Grønnevej 7, 8500 Grenaa, tlf  86 32 77 23
 
Put & Take Moesholm 32 km Moesholm Put & Take er beliggende midt på Djursland.
700 meter fra offentlig vej og i læ af skoven ligger den 12.000 m2 store Put & Take sø, hvor der kan fiskes efter regnbueørreder, bækørreder, aborrer og ål. Søen falder naturligt ind i omgivelserne. Den har 600 meter bred, en lille ø omkranset af åkander og små sivbevoksninger. Her er både rolige steder mellem buske og åbne områder med græs. I god læ af skoven og de omkransende træer, er der altid godt fiskevejr ved Moesholm Put & Take.

 
Ebeltoft Museum 44 km Museet for Syddjurs, byder på en række spændende oplevelser i autentiske omgivelser. Gå på opdagelse i Det Gamle Rådhus, Siamesisk Samling eller Farvergården, der ligger tæt ved hinanden i den gamle bydel i Ebeltoft eller tag til Helgenæs Præstegård, der ligger smukt i landskabet på Helgenæs.
 
Glasmuseet Ebeltoft 44 km Glasmuseet Ebeltofts omfattende samling af moderne studieglas er blevet grundlagt ved hjælp af mere end 600 kendte glaskunstnere fra hele verden.  Disse kunstnere har alle rundhåndet foræret eller udlånt værker til samlingen, som i dag indbefatter mere end 1500 værker.
 
Nationalparken Mols Bjerge 50 km Mols Bjerge er udpeget som nationalpark på grund af områdets enestående landskab og geologi og dets rige og mangfoldige natur. Nationalparken har en meget rig kulturarv med dens fortidsminder, mølle- og borganlæg, herregårds- og landsbymiljøer samt Ebeltofts gamle købstad. Der er store muligheder for naturoplevelser og friluftsliv i det varierede kulturlandskab og langs kysten. 
       
Links til andre Danhostels. (afstand fra Danhostel Gjerrild)

Grenaa Sportel og vandrerhjem (15 km)

Danhostel Ebeltoft vandrerhjem (50 km)

Danhostel Rønde Vandrerhjem (50 km)

Andre Danhostels

Danmarks måske bedste vandrerhjem finder du på www.zleep.info

 

Primære sider: |forside| |børnevenlig| |vores mad| |ferieophold og priser| |kursusophold og priser| |kørselsvejledning| |aktuelle tilbud| |links| |om os|

Sekundære sider: |aktuelle nyheder| |aktiviteter for børn og voksne| |kursuspriser| |overnatningspriser| |pakkeløsninger| |beskrivelse af værelser| |kajakudlejning| |menuer og opskrifter|

 

Kontaktinformation:

Danhostel Gjerrild Vandrerhjem
v/ Dorthe Lyk
og Torben Andersen

Dyrehavevej 9, Gjerrild
8500 Grenaa
Tlf +45 86384199
Fax +45 8638 4302
djursvold@post.tele.dk   

AKTUELLE NYHEDER
  
Danhostel Gjerrild Vandrerhjem v/Dorthe Lyk og Torben Andersen, Dyrehavevej 9, Gjerrild, 8500 Grenaa, tlf 86 38 41 99, mail djursvold@post.tele.dk